Besøg SilkeborgCaminoens hjemmeside
Gallery media #0
1 / 4
Gallery media #1
2 / 4
Gallery media #2
3 / 4
Gallery media #3
4 / 4
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og Hjejlen
Vejlsøvej 9, 8600 Silkeborg
Dansk
Denne tur er for dig, der gerne vil udforske Silkeborgs naturskønne landskaber, historiske søer og nyde behagelige overnatninger. Med dagsetaper på ca. 15 kilometer får du rig mulighed for at fordybe dig i naturens mange skønheder undervejs. Ønsker du en kortere tur? Giv os endelig besked. Ønsker du en længere tur? Det kan vi også arrangere uden problemer. Dag 1: Brillerne, Vesterskoven og Slåensø Turen starter fra Ferskvandscentret/Vejlsøhus, og herefter går turen gennem Gudenåsystemets smukke søer og Silkeborgs betagende skove. Her følger lidt om, hvad I kommer til at opleve. Turen starter langs Gudenåen og fører jer til Avnsø, en lille sø næsten skjult i Østerskov. Søens form som et par briller har givet den navnet "Holger Danskes briller". På vejen vil I passere en lille træbro og en hyggelig bålplads med borde og bænke – perfekt til en kort pause. Herefter fortsætter turen langs Gudenåsystemet til Slåensø, Danmarks reneste sø, kun fyldt med regn- og kildevand. Søen er omkranset af skovklædte bakker med bøg og majestætiske douglas-graner. En 3,5 km lang sti går rundt om søen og fører jer forbi udsigtspunktet Kongestolen og tæt på Danmarks højeste træ. Nyd frokostpakken her, mens I tager den smukke natur ind. På hele turen er der skønne picnicsteder med borde og bænke. Sidst på dagen ankommer I til Skyttehusets Outdoor Camp, hvor aftensmaden nydes i caféen. Her er der booket et værelse ved Gudenåen (der er bad og toilet lige uden for døren), så I skal bare nyde en forhåbentligt dejlig sommeraften.  Campingpladsen ligger smukt ved Gudenåen, og forhåbentlig kan I nyde en aften med udsigt til Hjejlen, der sejler lige forbi. Dag 2:  Himmelbjerget, sejltur og bynatur Efter morgenmaden forlader I Skyttehusets Outdoor Camp og begiver jer mod Himmelbjerget. Turen går gennem det naturskønne landskab langs Gudenåen og ind i skovområderne. Den sidste del af ruten byder på en stigning på 200 meter, men udsigten fra toppen af Himmelbjerget er det hele værd. Når I har nydt den fantastiske udsigt og området omkring Himmelbjerget, går turen ned til Julsø, hvor I sejler en times tid til havnen i Silkeborg. Fra Silkeborg Havn fortsætter turen langs Langsøen, gennem Odden og Lysbro Skov, videre rundt om Ørnsø og Almindsø. Gør et stop ved Østre Søbad, hvor I kan købe kaffe, is eller tage en forfriskende dukkert. Ruten fører jer derefter gennem Kobskov og tilbage til Ferskvandscentret. Dagen afsluttes ved Ferskvandscentret og det smukke Vejlsøhus, hvor I skal nyde en to-retters menu og en behagelig nat. Denne dag kombinerer naturskønne stigninger, afslappende sejltur, og hyggelige pauser, hvilket giver en mindeværdig afslutning på Silkeborg Caminoens eventyrlige vandretur. Dag 3: Almindsø, Silkeborg Bad og Indelukket Start dagen med en lækker morgenmad, inden du tager dagens rutekort frem og begiver dig ud på endnu en spændende vandretur i Silkeborgs naturskønne omgivelser. Vandreturen starter rundt om Almind Sø, en af Danmarks reneste søer, kendt for sit klare vand fra kilderne ved søens sydside. Fra Kroghs Bænk, et udsigtspunkt 45 meter over søen, kan du nyde en storslået udsigt over Almind Sø og Silkeborg. Har du ikke allerede taget en morgendukkert, så er muligheden nu. Efter naturen omkring Almindsø, kommer du til Silkeborg Bad, der tidligere var et kursted ved Arnakkekilden, men som nu fungerer som kunsthal under navnet KunstCentret Silkeborg Bad. Udforsk Skulpturparken, der rummer over 50 skulpturer – både permanente og midlertidige. Tag dig tid til at nyde kunsten, og måske besøge kunstcentret, hvor du hele sommeren kan opleve udstillingen "I lyset af gentagelsen" af Peter Brandes. Fortsæt gennem skoven og opdag historien fra 2. verdenskrig ved Silkeborg Bunkermuseum. Her kan du se bunkers og skyttegrave og udstillinger med fotos, våben og dokumenter fra perioden, hvor tyskerne havde deres militære hovedkvarter her. Midt i ruten finder du trolden Stærke Storm, en stor træskulptur skabt af Thomas Dambo. Han er en af de mange gemte troldeskulpturer rundt omkring i Danmark, hver med sin egen unikke historie. Hvis benene stadig har energi, kan turen fortsætte til Indelukket, et yndet udflugtsmål for silkeborgenserne. Her finder du en motorbådshavn, restaurant, ishus og mulighed for en omgang minigolf. Alternativt kan du afslutte turen efter 10 km, når du passerer Ferskvandscentret.
Hvad er inkluderet?
  • Rutekort over smuk rute
  • 1 times sejltur med rutebådene
  • 2 x overnatninger
  • Sengetøj og håndklæder
  • 2 x morgenmad
  • 3 x frokost (til rygsæk)
  • 2 x aftensmad
  • Support 24/7
  • Dækning via Rejsegarantifonden
Samlet pris:
Kun 2.895 kr. ALL-INCLUSIVE (+ 100 kr. i helligdage og skolernes ferie)
Mulige tilkøb:
Enkeltværelse: 250 kr. pr. nat
Hund: 100 kr. (campingplads) + 300 (hotel)
Bagagetransport t/r: 250 kr. pr. person
Praktisk information
Når vi modtager din booking, sender vi endelig bekræftelse og faktura på restbeløbet, som betales 6 uger før ferien.

Har du spørgsmål i mellemtiden, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at sende dig afsted på vandreeventyr! 🌿
Sikker booking med Understory
Næste ledige events
May 18 10:00 AM - May 19 5:00 PM
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og HjejlenVejlsøvej 9, Silkeborg
Flere datoerBook
May 25 10:00 AM - May 26 5:00 PM
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og HjejlenVejlsøvej 9, Silkeborg
May 30 10:00 AM - May 31 5:00 PM
Danmark
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og HjejlenVejlsøvej 9, Silkeborg
Jun 1 10:00 AM-6:00 PM
Danmark
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og HjejlenVejlsøvej 9, Silkeborg
Jun 2 10:00 AM
Danmark
3-dages vandreferie - Himmelbjerget og HjejlenVejlsøvej 9, Silkeborg
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om SilkeborgCaminoen
SilkeborgCaminoen er grundlagt af Tina Vinther Larsen, der har boet i Sejs-Svejbæk i over 20 år.  Som en passioneret naturelsker har Tina dagligt udforsket og nydt Silkeborg-skovene. I maj 2024 tog hun det dristige skridt at opsige sit job indenfor HR- og marketing for at dedikere sig fuldt ud til at vise Silkeborgs storslåede natur frem for andre. Med sin dybe kærlighed til området og sin omfattende viden om lokale stier og skjulte perler, har Tina etableret SilkeborgCaminoen med ambitionen om at skabe unikke og mindeværdige vandreoplevelser. SilkeborgCaminoen stræber efter at udvikle og udvide virksomheden over årene, med fokus på kvalitet, sikkerhed og personlig service, så hver deltager kan opleve Silkeborgs enestående landskaber på en inspirerende og berigende måde.
SilkeborgCaminoen
tina@silkeborgcaminoen.dk+45 22 83 73 10
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 SilkeborgCaminoen
500 kr./ Depositum pr. bestilling
Vis datoer
Besøg SilkeborgCaminoens hjemmeside
500 kr./ Depositum pr. bestilling